Der er registreret en infiltration

Infiltrationer kan nå systemet fra forskellige adgangspunkter, websider, delte mapper, via e-mail eller fra flytbare enheder (USB, eksterne diske, cd’er, dvd’er, disketter osv.).

Hvis computeren viser tegn på skadelig infektion, den er f.eks. langsommere, fryser ofte osv., anbefaler vi, at du gør følgende:

  • Åbn ESET NOD32 Antivirus > Computerscanning
  • Klik på knappen Smart Scan (se yderligere oplysninger under Smart Scan).
  • Når scanningen er afsluttet, skal du gennemse logfilen for antallet af scannede, inficerede og rensede filer.

Hvis du kun ønsker at scanne en bestemt del af din harddisk, skal du vælge Tilpasset scanning og vælge, hvilken del der skal scannes for virus.

Som et generelt eksempel på, hvordan infiltrationer håndteres af ESET NOD32 Antivirus, antages det, at infiltrationen registreres af realtidsovervågningen af filsystemet, som bruger standardniveauet for rensning. Dette forsøger at rense eller slette filen. Hvis realtidsbeskyttelsesmodulet ikke har en foruddefineret handling af foretage, bliver du bedt om at vælge en indstilling i et advarselsvindue. Indstillingerne Rens, Slet og Forlad er normalt tilgængelige. Det frarådes at vælge Forlad, da den eller de inficerede filer vil blive efterladt urørte. Den eneste undtagelse er, hvis du er sikker på, at filen er uskadelig og er blevet registreret ved en fejl.

Rensning og sletning
Anvend rensning, hvis en fil er blevet angrebet af en virus, som har en skadelig kode vedhæftet til den rensede fil. I så fald skal du først forsøge at rense den inficerede fil for at gendanne den til sin oprindelige form. Hvis filen udelukkende indeholder skadelig kode, bliver den slettet.

Nod32 ea antivirus behavior and user interaction 01 Der er registreret en infiltration

Hvis en inficeret fil er “låst” eller i brug af en systemproces, bliver den normalt kun slettet efter den er frigivet (sædvanligvis efter en genstart af systemet).

Sletning af filer i arkiver
I standardtilstanden slettes hele arkivet kun, hvis det indeholder inficerede filer og ingen rensede filer. I standardtilstanden slettes arkiverne ikke, hvis de også indeholder uskadelige rensede filer. Du skal imidlertid være forsigtig, når du udfører en scanning med fuldstændig rensning. Ved fuldstændig rensning slettes arkivet, hvis det indeholder mindst én inficeret fil, uanset statussen for de andre filer i arkivet.

Der er registreret en infiltration