ThreatSense er navet på den teknologi, som indeholder komplekse trusselsregistreringsmetoder. Denne teknologi er proaktiv, hvilket vil sige, at den også yder beskyttelse helt fra begyndelsen, hvor en ny trussel spredes. Den bruger en kombination af forskellige metoder (kodeanalyse, kodeemulering, generiske signaturer, virussignaturer) som arbejder i fællesskab for at øge systemets sikkerhed markant. Scanningsprogrammet er i stand til at kontrollere forskellige datastrømme samtidig, maksimere effektiviteten og registreringsgraden. ThreatSense-teknologien eliminerer også rodsæt.
Indstillingerne for opsætning af ThreatSense-teknologien giver brugeren mulighed for at angive forskellige scanningsparametre:
- filtyper og filtypeendelser, som skal scannes
- kombinationen af forskellige registreringsmetoder
- rensningsniveauer osv.
Hvis du vil åbne opsætningsvinduet, skal du klikke på knappen Opsætning…, der findes i opsætningsvinduet for alle de moduler, der bruger ThreatSense-teknologi (se nedenfor). Forskellige sikkerhedsscenarier kan kræve forskellige konfigurationer. ThreatSense kan konfigureres individuelt til de følgende beskyttelsesmoduler:
- Realtidsbeskyttelse af filsystem
- Filkontrol ved systemstart
- Beskyttelse af e-mail-klient
- Internetbeskyttelse
- Computerscanning
ThreatSense-parametrene er optimeret direkte til hvert modul, og en ændring af dem kan påvirke systemets drift betydeligt. En ændring af parametrene til altid at scanne runtime packers eller aktivere avanceret heuristik i modulet til realtidsbeskyttelse af filsystemet kan f.eks. resultere i, at systemet bliver langsommere (normalt scannes kun nyoprettede filer ved hjælp af disse metoder). Vi anbefaler derfor, at du lader standardparametrene i ThreatSense være uændrede for alle moduler undtagen modulet Computerscanning.