Forebyggelse

Når du arbejder med computeren, og især når du søger på internettet, skal du huske på, at intet antivirussystem i verden fuldstændigt kan fjerne den risiko, der forårsages af infiltrationer. For at give maksimal beskyttelse og bekvemmelighed er det vigtigt at bruge antivirussystemet korrekt og overholde flere praktiske regler.

Opdater jævnligt

Ifølge statistikkerne fra ThreatSense.Net skabes tusindvis af nye, entydige infiltrationer hver dag for at omgå eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og skabe profit for forfatterne – ?alt sammen på bekostning af andre brugere. Specialisterne på ESET’s viruslaboratorium analyserer disse trusler dagligt og forbereder og udgiver opdateringer for løbende at forbedre sikkerhedsniveauet for brugere af antivirusprogrammet. En forkert konfigureret opdatering forringer programmets effektivitet. Klik her for at få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer opdateringer.

Hent sikkerhedsrettelser

Forfatterne af skadelig software foretrækker at udnytte forskellige systemsvagheder for at øge effektiviteten ved spredning af skadelig kode. Derfor holder softwarefirmaer nøje øje med nye sårbarheder i programmerne og udgiver regelmæssigt sikkerhedsopdateringer, som eliminerer potentielle trusler. Det er vigtigt at hente disse sikkerhedsopdateringer, når de udgives. Eksempler på disse programmer omfatter Windows-operativsystemet eller den meget udbredte internetbrowser Internet Explorer.

Sikkerhedskopier vigtige data

Malware-forfattere er som regel ligeglade med brugernes behov, og skadelige programmers aktiviteter medfører ofte, at operativsystemet slet ikke fungerer, og at vigtige data skades med fuldt overlæg. Det er vigtigt at sikkerhedskopiere vigtige og følsomme data regelmæssigt på en ekstern kilde som f.eks. en DVD eller en ekstern harddisk. Forholdsregler som disse gør det meget lettere og hurtigere at gendanne data i tilfælde af systemnedbrud.

Scan regelmæssigt computeren for virus

En regelmæssig automatisk scanning af computeren med de korrekte indstillinger kan fjerne infiltrationer, som kan være blevet overset, hvis computeren indeholder gamle virussignaturopdateringer.

Følg grundlæggende sikkerhedsregler

Dette er den mest nyttige og effektive regel af alle – vær altid forsigtig. I dag kræver mange infiltrationer brugermedvirken for at kunne udføres og distribueres. Hvis du er forsigtig, når du åbner nye filer, sparer du meget tid og store anstrengelser, som du ellers skulle bruge på at rense infiltrationer fra computeren. Nogle praktiske regler er:

  • Gå ikke til mistænkelige websteder med mange pop-up-vinduer og blinkende reklamer.

  • Vær forsigtig, når du installerer freewareprogrammer, codec packs osv. Brug kun sikre programmer og gå kun til sikre websteder.

  • Vær forsigtig, når du åbner vedhæftede filer i e-mails, især hvis det er meddelelser til mange modtagere og meddelelser fra ukendte afsendere.

  • Brug ikke en administratorkonto til dagligt arbejde på computeren.

Forebyggelse