Standardinstallationen anbefales til brugere, som vil installere ESET NOD32 Antivirus med standardindstillingerne. Programmets standardindstillinger yder det maksimale niveau af beskyttelse, et faktum der værdsættes af mindre erfarne brugere, som ikke ønsker at konfigurere detaljerede indstillinger.
Det første og meget vigtige trin er angivelse af brugernavn og adgangskode til automatisk opdatering af programmet. Det spiller en vigtig rolle i den konstante beskyttelse af systemet.
Angiv dit brugernavn og din adgangskode, dvs. de godkendelsesdata du modtog ved købet eller registreringen af produktet, i de tilsvarende felter. Hvis du ikke har brugernavnet eller adgangskoden ved hånden, skal du vælge indstillingen Angiv opsætningsparametre senere. Godkendelsesdataene kan indsættes på et senere tidspunkt direkte fra programmet.
Det næste installationstrin er konfiguration af ThreatSense.Net Early Warning System. ThreatSense.Net Early Warning System hjælper med at sikre, at ESET straks og fortløbende informeres om nye infiltrationer for hurtigt at kunne beskytte kunderne. Systemet tillader indsendelse af nye trusler til ESET’s viruslaboratorium, hvor de analyseres, behandles og tilføjes virussignaturdatabaserne.
Marker afkrydsningsfeltet Aktiver ThreatSense.Net Early Warning System for at aktivere funktionen. Klik på Avanceret opsætning for at ændre de detaljerede indstillinger for indsendelse af mistænkelige filer.
Næste trin i installationsprocessen er konfigurering af beskyttelse mod potentielt uønskede programmer. Potentielt uønskede programmer har ikke nødvendigvis til hensigt at være skadelige, men de kan påvirke operativsystemets ydeevne på en bestemt måde. Sådanne programmer kræver sædvanligvis samtykke til installation. Dette skyldes, at de ofte er en del af andre programmers installation og kan være vanskelige at registrere under installationen. Installationen af potentielt uønskede programmer kan ofte påvirke operativsystemets funktionsmåde negativt.
Marker indstillingen Aktiver registrering af potentielt uønskede programmer for at tillade, at ESET NOD32 Antivirus registrerer denne type trussel. Vi anbefaler at aktivere denne indstilling.
I det sidste trin i standardinstallationen skal du bekræfte installationen ved at klikke på knappen
.