Tilpasset

Den tilpassede installation er designet til brugere, som har erfaring med finjustering af programmer, og som ønsker at ændre de avancerede indstillinger under installationen.

Første trin er valget af installationsmappens placering. Som standard installeres programmet i mappen C:\Programmer\ESET\ESET NOD32 Antivirus\. Klik på Gennemse… for at ændre placeringen.

Dernæst skal du angive dit brugernavn og din adgangskode. Dette trin er det samme som i Standardinstallationen.

Følgende trin er konfigurationen af din internetforbindelse. Hvis du bruger en telefonlinje til at oprette forbindelse til internettet, skal du vælge indstillingen “Jeg bruger en opkaldsforbindelse til internettet (modem)”. Ellers skal denne indstilling ikke være markeret.

Proxyserver
En korrekt konfigureret proxyserver er vigtig for at programmets opdateringer kan fungere korrekt. Hvis du ikke ved, om du bruger en proxyserver til at oprette forbindelse til internettet, skal du vælge Jeg er ikke sikker på, om min internetforbindelse bruger en proxyserver. Brug de samme indstillinger som Internet Explorer (anbefales). Hvis du ikke bruger en proxyserver, skal du markere den tilsvarende indstilling.

Vælg Jeg bruger en proxyserver, hvis du bruger en. Hvis du har valgt den sidste indstilling, skal du derefter konfigurere proxyserverindstillingerne i det næste vindue. Angiv IP-adressen eller webadressen for din proxyserver under Adresse. Port giver dig mulighed for at angive den port, hvor proxyserveren accepterer forbindelserne (som standard 3128). I det tilfælde at proxyserveren kræver godkendelse, skal der angives et gyldigt brugernavn og en adgangskode, som giver adgang til proxyserveren. Indstillingerne for proxyserver kan eventuelt også kopieres fra Internet Explorer. Dette gør du ved at klikke på Anvend og bekræfte valget.

Gå videre til næste trin, konfiguration af ESET NOD32 Antivirus’ automatiske programkomponentopdatering. Dette er en nødvendig programopdatering. Klik på Skift for at få adgang til de avancerede indstillinger. Hvis du ikke ønsker, at programkomponenterne skal opdateres, skal du vælge Opdater aldrig programkomponenter. Indstillingen Spørg før overførsel af programkomponenter viser et bekræftelsesvindue til overførsel af programkomponenter. For at aktivere automatisk opdatering af programkomponenter skal du vælge indstillingen Udfør opgradering af programkomponenter, hvis den er tilgængelig.

Næste trin i installationen er angivelse af en adgangskode for at beskytte programparametre. Vælg en adgangskode, som du vil beskytte programmet med. Angiv adgangskoden igen for at bekræfte den, hvilket forhindrer en eventuel fejltagelse.

Trinene Konfiguration af ThreatSense.Net Early Warning System og registrering af potentielt uønskede programmer er de samme som i Standardinstallationen.

Det sidste trin viser et vindue, hvor du skal give dit samtykke til installationen.

 

 

 

Tilpasset