Trojanske heste

Historisk set blev trojanske heste på computere defineret som en infiltrationsklasse, der forsøger at præsentere sig selv som nyttige programmer, og på den måde narre brugeren til at køre dem. Men det er vigtigt at bemærke, at dette var sandt for trojanske heste før i tiden, de behøver ikke længere camouflere sig. Deres ene formål er at infiltrere så let som muligt og fuldføre deres skadelige mål. “Trojanske heste” er blevet et meget almindeligt udtryk, der beskriver enhver infiltration, som ikke falder ind under en bestemt infiltrationsklasse.
Da dette er en meget bred kategori, er den ofte inddelt i mange underkategorier. De mest kendte er:

  • overførselsprogram – et skadeligt program med evne til at overføre andre infiltrationer fra internettet.

  • dropper – en type trojansk hest, der er designet til at droppe andre typer malware på kompromitterede computere.

  • bagdør – et program, som kommunikerer med fjernangribere og giver dem mulighed for at få adgang til et system og tage kontrollen over det.

  • keylogger – (tastetrykregistrering) – et program, som registrerer hvert tastetryk, som en bruger foretager og sender oplysningerne til fjernangribere.

  • dialer – dialers er programmer, som er designet til at oprette forbindelse til Premium-pris-numre. Det er næsten umuligt for en bruger at opdage, at der er oprettet en ny forbindelse. Dialers kan kun skabe problemer for brugere med et modem, som ikke bruges regelmæssigt.

Trojanske heste tager sædvanligvis form som eksekverbare filer med filtypenavnet .exe. Hvis en fil registreres som en trojansk hest på din computer, tilrådes det at slette den, da den højst sandsynligt indeholder en skadelig kode.

Eksempler på meget kendte trojanske heste er: NetBus, Trojandownloader.Small.ZL, Slapper

Trojanske heste