Virus

En computervirus er en infiltration, som beskadiger eksisterende filer på computeren. Virussen har fået navn efter den biologiske virus, da den bruger lignende teknikker til at sprede sig fra en computer til en anden.
Computervirus angriber hovedsageligt eksekverbare filer og dokumenter. For at gentage, en virus vedhæfter sit “legeme” til slutningen af en målfil. Kort sagt, sådan fungerer en computervirus: Efter udførelsen af den inficerede fil, aktiverer virussen sig selv (før det oprindelige program) og udfører dens foruddefinerede opgave. Først derefter kører det oprindelige program. En virus kan ikke inficere en computer, medmindre en bruger (enten ved et uheld eller med fuldt overlæg) kører eller åbner det skadelige program.

Computervirus kan variere i aktivitet og alvorlighed. Nogle af dem er ekstremt farlige på grund af deres evne til med vilje at slette filer fra en harddisk. På den anden side forårsager nogle virus ingen reel skade – de er der kun for at irritere brugeren og demonstrere deres ophavsmænds tekniske færdigheder.

Det er vigtigt at bemærke, at virus (sammenlignet med trojanske heste eller spyware) gradvist bliver mere sjældne, da de ikke er kommercielt fristende for ophavsmændene til skadelig software. Ordet “virus” bruges ofte forkert for at dække over alle typer infiltrationer. Det er man nu ved gradvist at få bugt med, og man bruger nu i det nye og mere præcise ord “malware” (skadelige software).
Hvis din computer er inficeret med en virus, er det nødvendigt at gendanne de inficerede filer til deres oprindelige stand, dvs. rense dem ved hjælp af et antivirusprogram.

Eksempler på virus er: OneHalf, Tenga og Yankee Doodle.

Virus