Logfiler

Logfiler indeholder oplysninger om vigtige programhændelser og giver en oversigt over registrerede trusler. Logføring af handlinger er et vigtigt værktøj i systemanalyse, registrering og evaluering af problem/risiko samt fejlfinding. Logføring udføres aktivt i baggrunden uden brugerens medvirken. Oplysningerne registreres på baggrund af indstillingerne for loggens omfang og kan vises og arkiveres.

Logfilerne kan åbnes i hovedvinduet for ESET Smart Security ved at klikke på Værktøjer > Logfiler. Med rullemenuen øverst i vinduet Logfiler kan du få vist den ønskede logtype. De tilgængelige logfiler er følgende:

  • Registrerede trusler – Oplysninger om hændelser, der er relateret til registreringen af infiltrationer.
  • Hændelser – Handlinger, der udføres af ESET Smart Security (denne indstilling er designet til systemadministratorer og brugere til at løse problemer).
  • On-demand-computerscanning - Alle fuldførte scanninger (dobbeltklik på en post for at få vist detaljer)
  • Log for ESET Personlig firewall – Forbindelser, der registreres af og relateres til Personlig firewall (analyse kan hjælpe med at identificere forsøg på systemindtrængen for at forhindre uautoriseret systemadgang)

Alle logfiler kan kopieres til Udklipsholder ved at vælge en post og klikke på knappen Kopier. Tryk på tasten CTRL for at vælge flere poster.

Klik på knappen Filtrer… for at vælge bestemte typer poster, der skal inkluderes i logfiler. Der er fem tilgængelige logniveauer:

Kritiske advarsler – Det mindst detaljerede logføringsniveau indeholder kritiske systemfejl (som f.eks. at antivirusbeskyttelsen ikke startede, Personlig firewall ikke fungerer osv….)
Fejl – Fejl, som f.eks. “Fejl ved hentning af fil” og kritiske fejl
Advarsler – Advarselsmeddelelser og fejl
Informationsposter – Informationsmeddelelser, herunder vellykkede opdateringer, advarsler og fejl
Diagnoseposter – Det mest detaljerede niveau, herunder oplysninger der skal bruges til at finjustere programmet og alle poster, der er beskrevet ovenfor

 

Logfiler