Introduktion til brugerfladedesign

Hovedvinduet i ESET NOD32 Antivirus er opdelt i to hovedafsnit. Den smalle kolonne i venstre side giver adgang til en brugervenlig hovedmenu. Højre side viser overvejende oplysninger, og indholdet afhænger af valget i menuen i venstre side.

Følgende er en beskrivelse af knapperne i hovedmenuen til venstre.

Beskyttelsesstatus – den giver i en brugervenlig form oplysninger om beskyttelsesstatussen for ESET NOD32 Antivirus. Hvis den avancerede tilstand er aktiveret, vises statussen for alle beskyttelsesmoduler. Klik på et modul for at få vist dets aktuelle status.

Computerscanning – dette afsnit giver brugeren mulighed for at konfigurere og starte on-demand-computerscanningen.

Opdater – vælg denne indstilling for at få adgang til opdateringsmodulet, som administrerer programopdateringerne.

Opsætning – indeholder tre undermenuer, som åbner sine egne menuer. Undermenuerne er opsætning af antivirusbeskyttelse, personlig firewall og antispammodul.

Værktøjer – denne knap giver adgang til Logfiler, Karantæne og konfigurering af Planlægningsværktøjer (denne menu er kun tilgængelig i avanceret tilstand).

Hjælp og support – åbner en formular, som kan bruges til at sende spørgsmål direkte til kundeservice hos ESET. Den giver også adgang til Hjælp-sider, artikler i Vidensbasen og ESET’s websted.

Brugerfladen i ESET NOD32 Antivirus giver brugerne mulighed for at skifte mellem tilstandene Standard og Avanceret. For at skifte mellem tilstandene skal du klikke på linket Skift, som du finder nederst i venstre hjørne på hovedskærmen i ESET NOD32 Antivirus. Venstreklik på denne knap, og vælg den ønskede visningstilstand. Hvis du vil skifte visningsmenuen, kan du også gå til menuen øverst til højre og klikke på Brugerflade > Avanceret/standardtilstand (denne menu er kun tilgængelig i avanceret tilstand).

Nod32 ea simple mode Introduktion til brugerfladedesign

Standardtilstanden giver adgang til de funktioner, der kræves til almindelig drift. Den viser ikke avancerede indstillinger.

Nod32 ea page advanced settings Introduktion til brugerfladedesign

Den avancerede tilstand giver adgang til indstillingerne Værktøjer i hovedmenuen. Indstillingen Værktøjer giver brugeren mulighed for at bruge Planlægningsværktøjer, Karantæne, få vist Logfiler i ESET NOD32 Antivirus og oprette et øjebliksbillede af systemet med ESET SysInspector.

 

Introduktion til brugerfladedesign